Om frivillige kæder - horisontale

Frivillig kæde – horisontal Samarbejde mellem selvstændige forretningsdrivende En frivillig kæde er et samarbejde mellem selvstændige forretningsdrivende om for eksempel indkøb, koncept og markedsføring – i reglen baseret på en samarbejdsaftale. I de rene horisontale, frivillige kæder er der ofte oprettet et kædeselskab, der i det daglige varetager kædedeltagernes interesser, og som kædedeltagerne har fælles bestemmende indflydelse på. I den frivillige, horisontalt styrede kæde er udgangspunktet decentral styring, det vil sige at det i princippet er de enkelte kædedeltagere, der disponerer og træffer beslutninger om egne butikkers og kædens drift. Denne kædeforms styrke er i første omgang baseret på fordelene ved at de enkelte kædemedlemmer hver for sig søger at optimere butikkernes drift for at opnå størst muligt overskud. Formålet med at deltage i et frivilligt kædesamarbejde er desuden at opnå stordriftsfordelene ved blandt andet samlede indkøb og fælles markedsføring. Når en detailhandler vælger at deltage i et kædesamarbejde indebærer det typisk afgivelse af beslutningskompetence på en række områder. Det sker gennem gensidigt forpligtende aftaler om eksempelvis at føre et bestemt grundsortiment, at deltage i fælles reklameaktiviteter og at følge et aftalt kædekoncept med krav til butiksfacade og -indretning, produktsammensætning, personalerekruttering og -uddannelse, service og eftersalgsservice. Desuden vil aftalen typisk omfatte at medlemmet skal undlade at deltage i konkurrerende kædesamarbejde. Den daglige drift af kæden varetages som regel af et selskab, som kædedeltagerne har oprettet til formålet. Det er typisk kædeselskabets ansatte, der i samråd med repræsentanter for kædemedlemmerne i særlige kædeudvalg på vegne af medlemmerne indgår indkøbsaftaler og aftaler om tilbudskampagner med leverandørerne. Og det er kædeselskabet, der forestår udsendelse af tilbudsaviser og andre fælles reklameaktiviteter. Kædeselskaber, der leverer varer til medlemmerne, fastsætter som regel vejledende priser. Kædeselskabet – og kædeudvalgene – har med andre ord en styrende funktion, men det er i sidste ende op til de enkelte kædedeltagere at bestemme, hvor meget de vil lade sig ”styre” af kædeselskabets dispositioner. Undtaget fra dette er dog opfyldelse af de krav, der er fastlagt som en forudsætning for at deltage i kæden. De enkelte medlemmer bærer selv den økonomiske risiko for deres forretning. Derfor vil de i sagens natur kun acceptere at afgive muligheden for egne dispositioner i det omfang, det med rimelig sandsynlighed forbedrer deres forretningsresultat. Samarbejdet i frivillige kæder omfatter næsten altid fælles indkøb, da det især er hér, stordriftsfordelene kan hentes. Detailhandlere, der vælger at deltage i et kædesamarbejde, vil derfor som udgangspunkt være motiverede for at samle deres indkøb inden for kædens rammer, selv om det ikke stilles som et egentligt krav for at deltage. For at kunne vurdere i hvilket omfang deltagerne i frivillige kæder ”lader sig styre” på indkøbssiden har Konkurrencestyrelsen undersøgt, hvor stor en del af deres indkøb, der faktisk foretages via kædeselskabet eller hos leverandører, som kædeselskabet har indgået aftale med. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 27 frivillige kæder, viser, at kædedeltagerne i gennemsnit lægger cirka 90 % af deres køb inden for rammerne af kædesamarbejdet. Hovedparten sker som køb direkte hos leverandører, som selskabet har indgået gennemfaktureringsaftale med eller har indgået rammeaftale med, mens omkring en fjerdedel købes og leveres via kædeselskabet.